Skip til hoved indholdet

Læs mere om fremleje eller boligbytte

Du må fremleje og bytte bolig

 

Hvis du vil fremleje eller bytte bolig, skal du overholde visse regler.

 

Bor du i Vordingborg Boligselskab, har du mulighed for at bytte bolig eller fremleje din bolig ud i en periode. Du skal dog være opmærksom på at du overholder reglerne.

Så derfor kontakt os altid, inden du indgår en aftale.

Du kan fremleje på to måder:

 

Delvis fremleje

Betyder at en del af boligen, max op til halvdelen, må du fremleje, mens du selv bor i den. Der må ikke bo flere personer end antallet af beboelsesrum.

Fuldstændig fremleje

Betyder at det er hele boligen du fremlejer, hvis du midlertidigt ikke selv bor i den. For at du kan det, kræver det, at du har et sagligt formål.

Det kan for eksempel være studieophold, midlertidig forflyttelse eller forretningsrejse. Du kan max fremleje boligen i 2 år

 

Fremleje af ungdomsboliger

Her gælder der særlige regler for ungdomsboliger. Du skal dokumentere at din fremlejer er under uddannelse. 

Vil du bytte dig til en anden bolig

Boligbytte er, når lejere bytter lejeboliger.

Du har ret til at bytte bolig med en anden, der også bor i lejebolig. Det gælder for lejeboliger i både almene og private boligselskaber og behøver altså ikke være en bolig i Vorbo.


Regler for fremleje af dit lejemål

Reglerne for fremleje er fastsat i lejeloven, og hovedreglerne er:

 

  • Vordingborg Boligselskab skal altid give tilladelse til fremleje.
  • Der må ikke bo flere personer, end antallet af beboelsesrum.
  • Inden fremlejeperioden begynder, skal du sende en kopi af fremlejeaftalen til Vordingborg Boligselskab. Fremlejeaftaler skal være skriftlige.
  • Vordingborg Boligselskab kan modsætte sig fremlejeforholdet. Disse regler er særligt beskrevet i lejeloven.

 

Kontakt derfor altid Vordingborg Boligselskab, hvis du vil fremleje din bolig.


Regler for boligbytte

Reglerne for boligbytte er fastsat i lejeloven, og hovedreglerne er:

 

  • Som lejer har du ret til at bytte bolig med en anden som også bor til leje.
  • Det kan både være almene boliger og også private udlejningsboliger.
  • Begge boliger skal opsiges, og alle regler vedrørende til- og fraflytning skal overholdes. Der vil derfor også være 14 dage istandsættelsesperiode hvor der ikke kan bo nogen i boligen.
  • Der skal betales nyt indskud, og der bliver oprettet en ny lejekontrakt.
  • Vordingborg Boligselskab kan afvise boligbyttet, hvis:
    • Hvis du som lejer ikke har boet i boligen i tre år.
    • Hvis boligen vil blive beboet af flere end én person pr. beboelsesrum.
    • Hvis Vordingborg Boligselskab har en rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte. Det kan være f.eks. hvis den nye lejer skylder penge til Vordingborg Boligselskab

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail